Grønnegade 33
Respekt for historien – kvalitet for fremtiden
Ved renoveringen af denne ældre herskabslejlighed på Grønnegade i København K har vi haft stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur og lejlighedens smukke, historiske detaljer. Klassiske elementer er nænsomt bevaret og integreret med moderne løsninger, så boligen fremstår tidssvarende uden at miste sin sjæl. Beliggenheden i hjertet af byen, omgivet af grønne gårdmiljøer, kultur, caféer og byliv, skaber en harmonisk ramme, hvor historisk elegance og Københavns levende omgivelser mødes.